Kort om NLP
Navnet:
NLP er en forkortelse af det lidt forbavsende navn:
Neuro Lingvistisk Programmering (NLP).
’Neuro’ henviser til mentale processer.
’Lingvistisk’ henviser til, hvordan vores sprog (kommunikation, herunder også kropssprog) fungerer i os selv og mellem mennesker.
’Programmering’ henviser til, hvordan processerne i hjernen, vores sprog og adfærd har sat sig i vaner eller ’programmer’, som kan genkendes, forandres og udvikles ved systematisk at arbejde med de mentale processer og kommunikationen.
NLP er udviklet i USA i 70’erne og var oprindelig en modreaktion på den etablerede psykologi. Man mente i 70’erne, at den klassiske psykologi for ensidigt tog udgangspunkt i det dysfunktionelle – altså i det syge i sindet. NLP fokuserer i højere grad på studiet af det velfungerende menneske og ser på, hvordan det kan bidrage til den psykologiske forståelse. I dag bygger NLP på syntesen af det 20. århundredes psykoterapeutiske forskning og er en del af det, man kalder den systemiske og kognitive retning.
Hvor anvendes NLP i dag?
NLP er de sidste 20 år blevet ’opdaget’ af erhvervslivet, fordi retningen indeholder særdeles effektive metoder til coaching, kommunikation, formidling, ledelse, salg, indlæring m.m. I dag bruges NLP også i mentaltræning indenfor elitesport.
NLP er:
- Metoder og teknikker til at afdække indre mentale processer og ydre adfærd.
- Metoder og teknikker til at påvirke indre mentale processer og ydre adfærd.
Kilde: Asisco Coach Pratitioner Manual (www.asisco.dk)
|